Træer fra fynsk planteskole skaber PAPIRØENs grønne udtryk

Grøn dimension

–Generelt synes jeg, det er vigtigt, at vi har det grønne med os, uanset hvor vi bygger, og den dimension understreger vi meget tydeligt på PAPIRØEN. Vi skal ikke operere med et træ, der i diameter er på størrelse med en lillefinger. Vi skal vise meget klart, at vi taler træer og ikke blot forvoksede buske. Helt fra begyndelsen har det grønne også været en vigtig del af Cobe-arkitekternes projekt på øen: at skabe et grønt torv med 20 høje flotte træer. Dertil kommer træerne i stræderne og på morgenpladsen, hvor solens stråler rammer øen først, kommer der et flot stort robinietræ. Det hele ender ganske vist ikke som en park. Men vi prioriterer beplantning og giver plads til både løvtræer, blomstrende frugttræer og flerstammede prydtræer, forklarer Klaus Kastbjerg.

Bevar træerne

Han er optaget af træer, og hvordan de påvirker bymiljøer, hvis vi passer på dem.

–Træer gør jo, at man få lyst til at opholde sig dér, hvor de står.

Man burde i det hele taget passe meget bedre på den beplantning, man har, fx i København. Når nye boligområder bliver udviklet, har man alt for travlt med at fælde gamle træer. Man burde konsekvent tænke på at beskytte og bevare vores træer i bybilledet. Man kunne også se nærmere på, om det ikke var muligt at flytte træer i stedet for blot at fælde dem. Alle holder jo af at gå i en park eller køre på en allé, så vi skylder hinanden at fokusere noget mere på det grønne omkring os, siger Klaus Kastbjerg og tilføjer, at han selv har erfaring med at flytte 30 år gamle træer. Et nyligt eksempel er seks træer i Nordhavn, som ellers stod til at lade livet grundet arbejdet med Nordhavnstunnelen. Det er anden gang, at Klaus Kastbjerg sikrer en ny plads til netop disse træer.

På PAPIRØEN er der ikke træer, som kan flyttes men i stedet træer, som skal plantes. Rent praktisk bliver flere af de godt ti meter høje træer plantet i år, men hovedparten kommer først i jorden næste forår.

Træer og lys

På Kortegaards Planteskole på Fyn har Hans Ove Hansen, som både rådgiver og sælger, mange års erfaring med træer til snart sagt alle formål.

­–I forhold til PAPIRØEN har vi rent fagligt lagt vægt på, at træerne er lette, og at der slipper så meget lys gennem dem som muligt. Jeg holder altid øje med, at træer og lys går godt i spænd med hinanden. Derfor er asketræet et godt valg her. På et tidspunkt blev akacietræer også overvejet, men valget faldt til sidst på ask, forklarer Hans Ove Hansen.

–Der er også en række mindre træer på vej til PAPIRØEN. Fx kommer der træer med paradisæbler til taghaverne. De blomstrer smukt i foråret, og træets farver i efteråret er helt enestående flotte. Dertil kommer, at æblerne eller måske rettere bærrene bevarer farven vinteren igennem.

Den faglige dialog

Hans Ove Hansen sætter stor pris på, at de forskellige fagligheder på en byggeplads er inde over, når der skal vælges beplantning.

–Hvad ønsker bygherre, hvad har arkitekterne tænkt, og hvad siger anlægsgartneren? Vejer træerne for meget, eller kan de uden videre løftes på plads? Den faglige dialog undervejs har meget stor betydning, vurderer Hans Ove Hansen.

Anlægsgartneren mærker den store entusiasme

Dialogen pågår så at sige helt frem til den dag, træerne forlader planteskolen.

–Når vi sammen med bygherre, gartneri og entreprenør skal træffe den endelige beslutning, kommer vi af og til med et par forslag til småjusteringer i forhold til valg af træsorter. Man kan sige, at vi sparrer med de andre, som arbejder på at vælge de helt rigtige træsorter til PAPIRØEN, fortæller Thomas Pipper, produktchef hos anlægsgartnervirksomheden Malmos.

–På forhånd har COBE-arkitekterne udarbejdet et gedigent projektmateriale, og der er tænkt over det landskabsarkitektoniske på øen. Det understøttes så yderligere af, at bygherre interesserer sig meget for den begrønningsfaktor, som skal være på øen. Den entusiasme ser vi relativt sjældent, og som anlægsgartner er det en fornøjelse at se, hvordan planteskole og bygherre arbejder sammen om at nå det bedst tænkelige resultat, siger Thomas Pipper.