Kunsten

Papirøen bliver skabt
1695

Vægmaleri af Thomas Pålsson, 2024

Papirøen hedder i virkeligheden Christiansholm, opkaldt efter kong Christian VI. Øen er kunstigt skabt, inddæmmet med bolværk af træ og derefter fyldt op.

Christiansholm blev skabt i 1695 og lå som den eneste ø i havnen på det tidspunkt. Man fyldte op med affald fra byen, jord, ballast fra skibe og mudder fra havnens bund. Mudderet blev hentet op med muddermaskiner, som var pramme med lange gribearme drevet af straffefanger i store ”hamsterhjul”. Det tog et par årtier før hele øen var færdig, og østsiden var i lang tid en mudret overgang mellem land og vand.

Krigshospital
1719

Vægmaleri af Thomas Pålsson, 2024

I begyndelsen af 1700-tallet lå der et midlertidigt krigshospital på Papirøen. Danske skibe sejlede verden tynd i denne periode for at handle, kolonialisere og gå i krig. Så søens folk kom ikke kun hjem med, rom, porcelæn, krydderier og landvindinger. De kom også hjem med manglende lemmer, tyfus, tuberkulose og forskellige tropesygdomme.

Der var ingen kvinder på krigshospitalet, det var flådens og dermed mændenes domæne. Lægen havde som den eneste paryk på, og stedet var oplyst med tranlamper og stearinlys. Efter en kort årrække blev krigshospitalet nedlagt, men øen forblev i flådens varetægt.

Nattevagt
1725

Vægmaleri af Thomas Pålsson, 2023

Fra 1720’erne blev Papirøen brugt til opmagasinering af flådens materiel. Det hele lå lidt hulter til bulter, indtil det skulle om bord på et skib igen. Grise, høns, hunde og rotter bevægede sig rundt imellem kasser, tønder og grej, og der var som regel mudret overalt. Der var et enkelt vagthus på øen, hvor de soldater, der havde nattevagt, fik tiden til at gå med at drikke øl og brændevin og ryge tobak på lange kridtpiber.

I en arkæologisk udgravning på Papirøen, har Københavns Museum fundet mange piber og flasker, som understøtter fortællingen om de vagthavendes natlige aktiviteter.

Krudt og kanoner
1754

Vægmaleri af Thomas Pålsson, 2023

I midten af 1700-tallet var der anlagt flere kunstige øer omkring Papirøen, bl.a. Arsenaløen med Kuglegården, der stadig er Papirøens nabo, og som navnet antyder var lager for kanoner og kugler. Opmagasineringen af flådens materiel på Papirøen var sat mere i system, og der var bygget en mastekran magen til den, der stadig findes på øen Nyholm.

Mastekranen blev brugt til at montere og afmontere master, og til at flytte kanoner og andet grej til og fra skibe. På Christianshavn var det karakteristiske tårn på Vor Frelsers kirke netop bygget. Søetaten var Danmarks største arbejdsplads, og det vrimlede med folk af forskellig rang og med forskellige gøremål.

England angriber
1801

Vægmaleri af Thomas Pålsson, 2023

Fra Papirøen havde man direkte udsyn til Slaget på Reden i 1801, hvor den engelske flåde angreb København på grund af handelsstridigheder og storpolitik. Den engelske flåde var den danske langt overlegen, og man vidste fra dansk side, at slaget var tabt på forhånd. Derfor lagde man de mest ramponerede skibe ud som et flydende forsvarsværk.

De bedste danske skibe lå i sikkerhed længere inde i havnen, men englænderne endte med at sejle væk med hele flåden efter sejren. Danmark mistede samtidig sin neutralitet i Europas mange krige, hvor vi indtil da havde tjent enorme summer på at holde os neutrale og sælge til de stridende parter.

Salt, kul og dampmaskiner
1919

Vægmaleri af Thomas Pålsson, 2023

I slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet var Papirøen industriens område. Der var saltproduktion og saltlagre i kæmpestore haller med buede tage. Der var kuldepoter med forsyninger til de dampdrevne jernbaner, industrivirksomheder og de mange nye dampskibe, som var begyndt at overtage for sejlskibene i havnen.

Industrialiseringen var i fuld gang, og der lå bl.a. en kedelsmedje og maskinfabrik på øen, hvor der blev produceret dampmaskiner. Den oprindelige smedje er bevaret på Papirøen i dag, og har inspireret til udformningen af det nye byggeri.

Papirlager
1965

Vægmaleri af Thomas Pålsson, 2024

Fra midten af 1900-tallet brugte Den Danske Presses Fællesindkøbsforening Christiansholm som papirlager, hvilket medførte at øen fik sit folkelige navn, Papirøen. Papiret blev brugt til at fremstille aviser og kom fra fabrikker i Norge, Finland og Sverige i specialbyggede skibe med særlige gribearme og transportbånd til at laste og losse de tonstunge papirruller.

På kajen og i hallerne var der gaffeltrucks med specialbyggede gribearme til at tage imod og stable papirrullerne i seks meters højde i de store haller. Fra lagrene kom papiret ud til dagbladene og deres trykkerier.

Streetfood og kultur
2013

Vægmaleri af Thomas Pålsson, 2024

I 2010’erne fandtes et streetfoodmarked, kreative erhverv og kulturelle eksperimenter på Papirøen. Den midlertidige smeltedigel satte streetfood på danmarkskortet, og Papirøen blev et populært udflugtsmål og samlingspunkt for både københavnere og turister. Udover de mange madboder havde bl.a. Experimentarium, Copenhagen Contemporary, tegnestuen Cobe, der endte med at vinde Papirøens arkitektkonkurrence, og designer Henrik Vibskov til huse på øen. Her var modeshows, balletter, værksteder, udstillinger, fester og koncerter. Navnet Papirøen blev bredt kendt, og det var et af de mest besøgte steder i hele landet.

Lysværk

Lysværk af Michael Ahlefelt, 2024

I sine stregtegninger udforsker Michael Ahlefeldt intuitionen og det underbevidste. Ved første øjekast er kompositionerne abstrakte, men gradvist afslører værkerne scener fyldt med glæde, entusiasme og dynamiske relationer. Ahlefeldts nysgerrighed efter nye teknikker og hans fascination af form og farve har drevet ham til at give tegningerne liv, og forvandle dem til lyseende tableauer i intense neonfarver, der inviterer os at træde ind i kunstnerens verden og deltage i denne dans.