Rundt om hjørnet

–Nogle af skitserne tegner jeg med mange detaljer. Andre er mere simple stregtegninger. Stort set er jeg lige langt med alle skitserne, men jeg bruger forskellige teknikker. Indgangspartierne er jo ikke ens, og motiverne skal forholde sig til de rum, de skal udsmykke. De fleste motiver skal i øvrigt gå rundt om to hjørner i flere af indgangspartierne, og når du ser dig omkring i sådan et rum, vil du være omsluttet af motivet, forklarer Thomas Pålsson.

Han baserer sit forberedende arbejde på grundig og vedvarende research. På en af siderne i skitsebogen har han indføjet et par kommentarer – med rød kuglepen. De kommer fra Københavns Museum, som måske har udtrykt tvivl om, hvor sandet egentligt lå på PAPIRØEN. Eller det kan være de blå kommentarer fra Forsvarsakademiet, som påpeger, at der visse steder var så lavvandet, at krigsskibe ikke kunne lægge til.

Første dato lagt fast

–Jeg udvikler mine skitser hele tiden. Efter planen går jeg i gang, når beboerne flytter ind. Det har hele tiden været meningen, at beboerne ved selvsyn skulle kunne følge med i mit arbejde, mens det pågår. Så man vil se mig stå på et lille stillads, og med min sorte tuschpen udsmykker jeg så indgangspartiet. Reelt udvikler jeg på mine skitser helt frem til den dag, jeg bevæger mig ned fra det lille stillads.

Renæssanceteknik

Thomas Pålsson tegner direkte på den rå beton, tuschpennens streg er to millimeter bred og lysægte.

–Den teknik, jeg bruger, er fra den periode, da PAPIRØEN blev født. En form for renæssanceteknik, hvor man gik meget op i lys og skygge. Jeg forventer at bruge to til fire uger på at udsmykke et indgangsparti, og jeg regner med til hele opgaven at indkøbe 500 tuschpenne i en lille kælderbutik i det indre København. Butikken og dens sortiment understøtter i øvrigt grafittikulturen og dens behov for helt særligt grej, fortæller han.

De otte motiver

Tilsammen udgør vægmalerierne Thomas Pålssons historie om PAPIRØEN fortalt igennem otte nedslag, og ved at bladre i sin tykke skitsebog når han frem til de otte titler, han har givet malerierne.

Øen bliver til

–Det første kalder jeg ”Øen bliver til”. Vi befinder os i 1690´erne, havnen er et travlt område. Nyholm med flådens skibe fylder meget, og ude på vandet arbejder muddermaskiner med at uddybe sejlrender. Det materiale, man henter op, bliver brugt til at etablere PAPIRØEN. Jeg prøver at se det hele oppefra, men jeg vil jo også gerne tegne de arbejdende straffefanger ind. Indtil nu har jeg tegnet seks skitser, og jeg tror, der kommer fire mere, før tuschpennen rammer den rå beton.

Krigshospitalet

–Antallet af kilder er meget begrænset, så jeg graver dybt for at finde ud af hvilke tranlamper, man brugte. Vi taler perioden 1714 til 1723. Og hvordan så sengene ud? Fagfolk har selvfølgelig viden om den slags, og jeg bruger også mere generelle kilder for fx at finde ud af hvilke sygdomme, der florerede. Og hvordan var det nu, hovedforbindinger blev sat på?

Nattevagt

–Nu har øen status af militært område, overtaget af sø-etaten. Man opmagasinerer krudt, kugler og kanoner, og øen forekommer faktisk lidt rodet. Hvad det rent maritime angår, læner jeg mig op ad C.W. Eckersberg og hans meget detaljerige såkaldte marinemalerier. Vi befinder os i årene 1723 til 1754, og fund fra perioden rummer mange kridtpiber og flasker. Måske har de unge mænd været på spil. I hvert fald blev der af og til hentet piger og kvinder inde i byen. Miljøet var ret råt. Høns, grise, kanonkugler og flasker lå spredt rundt omkring på PAPIRØEN. Man har ikke kedet sig, ser det ud til.

Krudt og kanoner

–Cirka 1754 udgør området Danmarks største arbejdsplads. Flåden dominerer dagligdagen, og en lang række hverdagssituationer viser, hvordan man arbejder overalt i området. En kran flytter rundt på kanoner, kanonkugler bliver læsset ombord på krigsskibene. Tårnet på Vor Frelsers Kirke er helt nyt, og Kongeporten står tydeligt i landskabet.

England angriber

–Slaget på Reden i 1801 er godt beskrevet, og jeg støtter mig meget til et kobberstik, som ser slaget fra Holmen. PAPIRØEN optræder også, og jeg prøver i min skitse at dreje perspektivet en anelse, så jeg kan fokusere på selve øen. Slagets detaljer rummer alt fra store røgskyer til sprittere, som blev hentet i Nyhavn. De bemandede de skibe, som man vidste klarede sig dårligst. De bedre skibe og de dygtige soldater udgjorde den solide bagtrop.

Salt, kul og damp

–Vi taler nu om øens egentlige industriperiode. Kedelsmedjen fra 1909 bliver flittigt brugt, og datidens kilder viser en masse elementer, som jeg tegner ind i min skitse. Men jeg flytter også konstant rundt på elementerne, og måske flytter jeg en u-båd en anelse. Eller jeg sætter en horisont sammen med en skorsten og nogle personer. Af og til bruger jeg Photoshop, når jeg flytter rundt på skitsens indhold. På den måde begynder en ny skitse at tage form. Øen udvikler sig.

Papirøen

–Avispapir til de københavnske avistrykkerier blev sejlet til PAPIRØEN. Lageret på øen var specielt, også hvad udstyr angår. Specialbyggede gaffeltrucks med helt særlige arme flyttede rundt på de tonstunge papirruller, inden de blev læsset på specialbyggede lastbiler, der kørte rullerne ind til Pilestræde, Rådhuspladsen og andre adresser. Min skitse rummer et særligt vue, hvor du gennem tårne af papirruller kan se ud over en del af Københavns Havn. Miljø og mennesker forener sig.

Street food

–PAPIRØENs periode som et yndet og midlertidigt tilholdssted for kreative eksperimenter af meget forskellig art myldrer af liv og foretagsomhed. Det kreative var i højsædet, uanset om du taler mad eller kontorfællesskaber. Mine skitser opererer bl.a. med mennesker, containere, skilte og nede i bunden tror jeg, kanalrundfarten kommer forbi.