Kulbrænding, engobering og fordybninger – sådan blev Christiansholmerstenen skabt

Sten med fordybning

Dan Stubbergaard, arkitekt og grundlægger af Cobe, sætter ord på stenen.

–Den er udviklet specielt til projektet på Christiansholm (PAPIRØEN) men har alligevel et velkendt udtryk. Dansk ler, kulbrændingsspor og så læner den sig jo op ad en teknik, som har været brugt i flere hundrede år, fortæller han.

–Vi har udviklet en særlig fordybning på mørtelsiden. Det skaber skyggevirkninger på facaden, og stenen er født med en særlig patina, så farver og stoflighed spiller godt sammen med områdets gamle bygninger som fx Kuglegården og Nordatlantens Brygge. Fordybningen i stenen er skråt affaset på alle fire sider, og det betyder, at regnvand bliver ledt væk uanset, hvordan den vendes. Stenen vendes i øvrigt med mørtelsiden udad, og Petersen Tegl har udviklet en teknik, så den side af stenen bliver påført et ekstra lag hvidlig ler, hvilket giver den gule sten et let kalket udtryk, forklarer Dan Stubbergaard og viser resultatet af den kreative proces.

Rustikt udseende

Petersen Tegl er det eneste danske teglværk, der udfører kulbrænding af stenene. Tilmed er stenene vandstrøgne, og derved får de forskellige farvenuancer, der samlet set sikrer bygningerne på PAPIRØEN et mere rustikt udseende. I princippet minder Christiansholmerstenen om den traditionelle gule sten, som Petersen Tegl producerede helt tilbage i 1791, og som Cobe nu har gentænkt og gjort særegen for projektet. Teglvirksomheden er familieejet – nu som dengang og stadig med base i sønderjyske Broager.

Christian Harris tager imod i Petersen Tegls showroom på Amerika Plads i København – på grænsen mellem den mondæne del af Østerbro og den for længst nedlagte Frihavn. Han har arbejdet for teglværket i en lang årrække og mestrer kunsten at fortælle, hvordan en våd lerklump kommer ned i en form, presses, tørres og brændes, inden den kommer til at pryde huse så forskellige steder som fx New York, Stockholm, London, Hamborg, Coventry, Vejen, Torino, Wroclaw – og nu PAPIRØEN.

Unikt farvespil

–Da Cobe kontaktede os, ville de høre, om vi kunne levere en lys sten, der passer ind i området og dets bygninger, atmosfæren og vandet i nærheden. Farvespillet i stenen er unikt og opstår, fordi vi i stedet for almindeligt vand har valgt at bruge et tyndt lag hvidlig ler.  Fugten sørger for, at den våde lerklump kan komme ud af sin form, og da Cobe ønsker en lys sten, valgte vi af den grund at erstatte vand med den såkaldte engobe, som blot består af vand blandet op med lerets naturlige forekomster. Under selve brændingen smelter engoben sammen med grundstenen, som giver et farvespil mellem den hvide ler og den gule grundsten samtidig med, at belægningen på stenen bliver lidt tykkere end normalt, siger Christian Harris, mens han fortæller detaljer om de mange udstillede teglsten, Petersen Tegl har produceret.

Noget særligt

–Christiansholmerstenen er blevet til i et meget tæt samarbejde med Cobe. Undervejs har arkitekterne besøgt teglværket flere gange, og via løbende dialog er processen blevet fulgt tæt af de involverede. Vores helt store styrke er nok, at vi evner at få helt specielle udtryk frem i vores teglsten, og den evne har vi udviklet videre på sammen med Cobe. Bygningerne på PAPIRØEN kommer jo også til at tælle vandkulturhuset, som nærmest bliver omfavnet af de udtryk, Christiansholmerstenen rummer. Man kan kalde stenen en nordisk løsning, også farvemæssigt, og stenens udseende bidrager til, at naturen kommer med ind i bygningerne på PAPIRØEN, vurderer Christian Harris.