Papirøens bygninger skal hvile på 1.449 pæle af armeret beton

Fire maskiner arbejder

I fagsproget kaldes denne måde at fundere et byggeri på pilotering, og det betyder, at fundamentet etableres ved at nedramme pæle i jorden med hjælp fra rambukke.

–Rambukken er en stor maskine, der består af en lang stålskinne udstyret med en seks tons hammer, som banker betonpælene ned, og vi har to rambukke til at hjælpe os her på PAPIRØEN, fortæller Henrik Jarl Fugl.

–Sideløbende med nedramningen er to ankermaskiner i fuld gang med at bore og etablere de såkaldte opdriftsankre, som populært sagt skal holde bygningerne nede på plads, når byggeriet står færdigt og skal modstå det store vandtryk fra undergrunden.

–De fire maskiner er godt hjulpet på vej af et stærkt arbejdshold af maskinførere, håndmænd og produktionsledere, der hele tiden sørger for, at alt går, som det skal, og tidsplanen holder.

Funderingsarbejdet er endeligt afsluttet, når alle 1.449 pæle og 694 opdriftsankre er på plads, hvorefter NCC kan begynde på selve støbearbejdet for parkeringskælderen.

Kendskab til undergrunden

–Først rammer vi testpæle ned for at blive klogere på, hvordan undergrunden reagerer, når vi med rambukke udfordrer undergrunden og rammer de mange, armerede betonpæle ned, forklarer Henrik Jarl Fugl.

Inden produktionspælene bliver endeligt placeret, er det nøje regnet ud, hvilke laster den enkelte pæl skal optage, og hvor de skal rammes ned. Der er også taget højde for, at undergrunden på PAPIRØEN ikke udgør en ensartet masse men har flere lag.

–Når man bygger, skal man altid nøjagtigt vide, hvad der gemmer sig i undergrunden, og hvor dybt vi skal ned i jorden, før vi kan forvente at opnå den nødvendige bærevne, hvor pælene står fast og kan bære belastningen fra byggeriet, siger Henrik Jarl Fugl og tilføjer, at netop undergrunden omkring København er kendt som Københavnerkalken, der er cirka 60 millioner år gammel og kendetegnet ved en varieret hårdhed fra meget blød til ekstrem hård.

Styret af GPS

Pælene på PAPIRØEN vejer 260 kilo pr. meter, og pælene rammes typisk mellem seks og ni meter ned afhængigt af, hvor de møder den hårde kalk, som de skal stå på. Ser vi på den farverige arbejdstegning for de 1.449 pæle, vidner det om et stort forarbejde med kendskab til undergrunden og de præmisser, der gælder.

–Alle 1.449 pæle har fået en farvekode afhængig af deres dybde, og vores arbejdstegning minder mest af alt om et kotekort for Københavnerkalken. Vi ved, at vi i byggegruben møder den hårde Københavnerkalk i cirka kote -11, det vil sige elleve meter under havets overflade, men det varierer en hel del. Derfor er pælene ikke lige lange, siger Henrik Jarl Fugl.

Pælenes endelige placering bliver styret af et GPS-system med hjælp fra egne landmålere, der sikrer stor nøjagtighed indenfor de rammer, der gælder for hele projektet.

Frem til nytår

–Rammearbejdet og lyden af banken fra byggegruben varer cirka tre måneder og forventes afsluttet i begyndelsen af november, hvorefter ankermaskinerne fortsætter året ud, til de sidste opdriftsankre er monteret, og funderingsarbejdet hermed er afsluttet, siger Henrik Jarl Fugl og understreger, at arbejdet naturligvis følger de vilkår, Københavns Kommune har fastlagt.

Københavns Kommune har givet tilladelse til, at pæleramning og ankerboring foregår mandag til fredag i tidsrummet fra kl. 08:00 til 17:00. Øvrigt arbejde på byggepladsen, der ikke er defineret som særligt støjende, foregår mandag til fredag fra klokken 07.00 til 19.00 og lørdag fra 08.00 til 17.00.