Kedelsmedjen åbner for besøg


Se arkitekturmodellen for Københavns nye bykvarter og besøg showroomet for boligerne.


Den ældste bygning på PAPIRØEN er Kedelsmedjen, og den smukke gamle bygning er i sig selv et besøg værd. Oprindeligt var Kedelsmedjen et kedel- og maskinhus, der i begyndelsen af 1900-tallet fremstillede motorer til de store dampskibe. Den bevaringsværdige bygning fra 1909 er udført i røde tegl og med sadeltag i naturskifer, frontkvist og rundbuede vinduer med småsprossede ruder.

I dag huser bygningen visionerne for fremtiden og er indrettet med et showroom for boligerne og en stor arkitekturmodel af PAPIRØEN. Fra de store industrivinduer ses de bygninger, der netop nu er ved at rejse sig på øen.

ÅBENT HUS

De kommende søndage inviterer mæglerne til åbent hus fra kl. 12 til 13 i Kedelsmedjen, hvor de byder på en snak om de unikke boliger.

Kig forbi! Indgang for gående via Trangravsvej 5, 1436 København K. Parkeringsmulighed ved Operaen og Kvæsthusmolen.


PAPIRØEN udvikles til et nyt bykvarter i hjertet af havnen.

Her opføres ejerboliger, almene boliger, hotel, parkeringskælder i to etager, nye grønne arealer og markedshaller til butikker, restauranter, caféer og kulturliv.

Velkommen i 2024!


Tekst: Emilie Kofoed / Nikoline Kern / NXT // Foto: Jonathan Grevsen / Mathias Christensen og Stine Skøtt Olesen / NXT