Forud for PAPIRØENs transformation til et nyt, levende bykvarter har arkæologer fra Københavns Museum undersøgt den 300 år gamle ø, bevæbnet med skovle, graveskeer og pensler.
De første boringer viste spor efter stenalder, og der kan gemme sig en boplads fra før havstigningerne på havbunden under øen. De mange lag under den kunstige ø fortæller i det hele taget en historie om hele byens udviklling, og om hvordan mennesker gennem flere hundrede år har levet deres liv. Øen er nemlig opbygget delvist af affald fra den omkringliggende by, som rummer stor viden om forbrug og husholdning i slutningen af 1600-tallet og starten af 1700-tallet.
De nye fund, der i århundreder har gemt sig under overfladen på PAPIRØEN, tæller blandt andet en blysoldat, en tommestok, en skifferplade med en tegning på og et drikkeglas.
Derudover har arkæologerne fundet rester fra adskillige byggerier på øen, som giver en bedre forståelse af, hvordan selve øen er blevet udbygget. En række trækonstruktioner menes f.eks. at være de skibsbeddinger, hvor store skibe har kunnet vippes på siden i forbindelse med vedligehold og reparation af bund og køl. Konstruktionerne kunne arkæologerne genkende fra en skydeskive, der hang på museet på Vesterbrogade. Øen blev oprindelig bygget til at huse et privat skibsværft, så trækonstruktionerne stammer sandsynligvis fra øens allerførste år.
Arkæologerne har også fundet fundamenter til en del af de bygninger, som Søetaten brugte i 1700- og 1800-tallet. Blandt andet har de udgravet pæle fra ydervæggen til Raperthuset, som blev opført til opbevaring af kanonvogne, og foran har man fundet en brolægning fra ca. 1730 til at køre kanonvognene helt ud til kajen. Man har også udgravet fundamentet til den sjældne mastekran fra 1754, meget lig den ikoniske kran tegnet af Philip de Lange, der stadig står på Nyholm i dag, samt fundamenterne til Artilleriskolen fra 1760’erne.
Nyere tids industri og 1800-tallets koks- og cinders-produktion har efterladt sig spor i form af forurening.
Når arkæologerne er færdige med at grave, sammenfatter de resultaterne i en beretning, der sendes til blandt andre Kulturarvsstyrelsen. Beretningen beskriver blandt andet, hvad der er fundet, hvor gamle jordlagene er, og det metodiske grundlag for dateringen.
PAPIRØEN udvikles til et nyt bykvarter i hjertet af havnen.
Her opføres ejerboliger, almene boliger, hotel, parkeringskælder i to etager, nye grønne arealer og markedshaller til butikker, restauranter, caféer og kulturliv.
Velkommen i 2024!
Tekst: Emilie Koefoed // Foto: Københavns Museum
