Christiansholms historie


Den kunstige ø Christiansholm ligger midt i Københavns Havn og har i godt 300 år lagt opdæmmet jord til en lang række vigtige funktioner for byen: fra skibsværft til krigshospital, kanonopbevaring, kuldepot og papirlager. I dag husker de fleste københavnere bedst tiden med oplagring af papir, som gav øen dens nuværende kaldenavn: PAPIRØEN.


1696: SKIBSVÆRFT

Kaptajn Johan Georg Motzmann og hans bror fik tilladelse til og begyndte at anlægge en kunstig holm i havnen i 1696. Ved opfyldning og indhegning med bolværk skabte de en ny ø ude bag byens volde, som lå frit i havnen med vand på alle sider. De døbte den Motzmanns Plads. På øen etablerede de et privat skibsværft med kølhalingsplads, hvor skibe kunne repareres og kaste deres ballast. Kaptajn Motzmann kom dog i pengeknibe og måtte allerede i 1714 afgive sin holm ved højesteretsdom på grund af gæld. Marinen overtog øen og indrettede den som midlertidigt krigshospital.

1723: KRUDT OG KANONER

Flåden opkøbte den nye holm i 1723 til at opbevare kanonkugler, kanonraperter (kanonvogne) og krudtværk til udrustning af Søetatens orlogsskibe. I Flådens eje blev øen forstærket og udvidet i 1740 langs østsiden med en ny, 70 meter bred ø, som blev kaldt Arsenaløen.

I de følgende årtier blev der på området opført en kongeportal med smedejernsgitterporte, et eksercerbatteri og en artilleriskole med vagtstue og smedje samt barkasseskur (til opbevarelse af kanonbåde), mastegrav, materialebod og en mastekran tegnet af Philip de Lange magen til den, som stadig står på Nyholm i dag. Mens kranen på Nyholm blev brugt til at sætte master om bord i flådens sejlskibe, blev kranen på Christiansholm brugt af søartilleriet, der benyttede den til at udtage eller indsætte kanoner m.v. på flådens skibe.

Anlægget blev afsluttet under Christian den 6., og Motzmanns Plads blev omdøbt og tog navn efter kongen.

Denne tid bød også på voldsomme begivenheder på øen, da krudtværket én gang sprang i luften og en anden gang gik i brand, som Knud Bokkenheuser skrev i sin bog Vandringer i det gamle Christianshavn fra 1903: Dette Laboratorium var egentlig et Krudtværk, der tidt forvoldte Vanskeligheder. En Gang sprang det i Luften, da »Guds Vejr og Tordenslag« ramte det, en anden Gang lagde en »Vaadeild« det øde med saa stor Tummel og Allarm, at »Vinduer og Tage i Huse, der laa langt derfra, sprunge udi mange tusende Stykker og blev ganske udi Grund bedærvede«.

1878: SALT OG KUL

En grosserervirksomhed, J.P. Suhr & Søn, overtog øen fra Flåden i 1866 og oprettede en cinders- og koksfabrik. I 1878 flyttede Salt- og Kulkompagniet A/S Christiansholms Fabrikker ind på Christiansholm og indrettede øen til kuldepot. Kullet var efterspurgt i denne tid til at forsyne dampskibe, jernbaner og industrivirksomheder. De militære anlæg blev revet ned, og øen blev i stedet indrettet til industri med lagre, ovne og værksteder og med et kedel- og maskinhus, som fremstillede dampmaskiner til de store dampskibe. Bygningen fra 1909 ligger stadig i dag på øen på Trangravsvej 11 og er udpeget som højt bevaringsværdig. Den er udført i røde tegl og med sadeltag i naturskifer, frontkvist og rundbuede vinduer med småsprossede ruder.

I 1939 købte Københavns Havnevæsen øen tilbage.

1958: PAPIR

Fra midten af 1900-tallet holdt Den Danske Presses Fællesindkøbsforening (DDPFF) til på øen og opførte et halanlæg til at oplagre papir til den danske dagspresse. I de lange og lave grå haller med de røde porte blev kæmpestore ruller avispapir tæt stablet. Papiret blev fragtet af indkøbsforeningens specialskib M/S ’Trans Dania’ fra papirfabrikker i Norge, Sverige og Finland og opbevaret i hallerne på øen, før det blev kørt ud med lastbil til landets trykkerier. Papiret på øen forsynede dagspressen i København og provinsbyerne på Sjælland, Lolland-Falster, Møn og Bornholm. I 1959 blev der losset og opbevaret 50.000 tons papir om året eller ca. 100.000 avispapirruller.

Det var fra starten en moderne og velorganiseret virksomhed, og losningen var en effektiv proces: truckførerne kunne tømme skibet på 6½ time ved hjælp af særlige rullegribere, som tog fat om rullerne og placerede dem på indtrilningsbroer, hvorpå de blev rullet ind i pakhusene. Her blev de stablet stående vertikalt op til 6,75 meter for at udnytte al pladsen i pakhuset mest effektivt.

2012: STREETFOOD OG EKSPERIMENTER

Trans Dania lagde til kaj for sidste gang mandag den 26. november 2012, og den sidste papirrulle blev losset af. Den Danske Presses Fællesindkøbsforening havde opsagt sin lejeaftale på øen, og By & Havn indgik derefter en samarbejdsaftale med CØ P/S (Nordkranen, Danica Ejendomme og UNIONKUL HOLDING) om at udvikle området til en ny bydel.

I de næste år blev der tid og plads til eksperimenter med midlertidige aktiviteter og kreative virksomheder. I 2014 åbnede madmarkedet Copenhagen Street Food, som blev en overrumplende succes. Experimentarium flyttede midlertidigt ind ved siden af, og i 2016 åbnede kunstcenteret Copenhagen Contemporary i de gamle haller. Eksperimenterne forvandlede på meget kort tid øen fra et lukket industriområde til en populær udflugtsdestination for byens borgere og gæster med en helt særlig og folkelig identitet.

 


PAPIRØEN udvikles til et nyt bykvarter i hjertet af havnen.

Her opføres ejerboliger, almene boliger, hotel, parkeringskælder i to etager, nye grønne arealer og markedshaller til butikker, restauranter, caféer og kulturliv.

Velkommen i 2024!


Tekst: Emilie Koefoed // Udsnit af tegning af C.E. Mushardt med det projekterede raperthus og vagtbygning set fra havneløbet mod øst. Foto: Det Kongelige Bibliotek / Tegning af Christiansholms placering i havnen. / Den gamle mastekran. Foto: Københavns Museum / Losning af papir, Den Danske Presses Fællesindkøbsforening (DDPFF). Foto: UNIONKUL / Copenhagen Street Food på Papirøen. Foto: Michael Bonnevie