Arkitekt på PAPIRØEN, arkitekt på Kronløbsøen og Nordhavn og nu professor på Harvard


Dan Stubbergaard grundlagde Cobe i 2006. Som nyudnævnt professor på Harvard University fik han 1. juli 2023 ansvaret for arkitektur og bydesign på et af verdens mest prestigefyldte universiteter.


Man siger, at Dan Stubbergaard har bygget halvdelen af det moderne København. I hvert fald står PAPIRØEN i dag som et af Cobes mest markante byggerier, og flere er med sikkerhed på vej.

Trods professoratet på Harvard fortsætter han nemlig sit virke i Cobe. Foreløbig er han ansat på Harvard de næste fem år.

Professoren har ordet

I et interview med Weekendavisen lader Dan Stubbergaard alle vide, hvad han som tiltrædende professor tænker om tidens arkitektur, udfordringer og muligheder.

”Vækst må vi godt få, men det skal være i de områder, vi allerede har skabt. Vi kan ikke plante klimatræer med den ene hånd og med den anden bygge parcelhuse på 200 kvadratmeter, hvor der bor tre personer.”

”Vi skal tilbage til træ, et af de allersmarteste og klogeste materialer. 70 til 80 pct. af Cobes ting er træbyggerier.”

”Vi skal bo tættere sammen i i byerne med korte veje, fælles infrastruktur og transport. Det nytter ikke bevidtsløst at bygge videre i overlevende åbne landskaber og pendle i timevis. Til gengæld kan København mageligt blive ti gange større på samme plads, hvis man inddrager forstædernes industriområder, havne og jernbanearealer. Den samme grund kan bruges tre gange, hvis man tænker sig om.”

”Lynetteholmen. En stor ny by til 35.000 mennesker. Man skulle først have undersøgt, hvor der ellers var overskydende plads. I stedet for at brede sig på den gammeldags måde og blive tykkere og tykkere om mave, må Københavns udvikling blive indenfor det allerede urbaniserede, også i havmiljøet.”

På Harvard University overtager Dan Stubbergaard det professorat, som har tilhørt den kontroversielle og verdensberømte hollandske arkitekt, Rem Koolhaas.


Læs eller genlæs interview med Dan Stubbergaard om visionerne for PAPIRØEN:

ARKITEKTEN HAR ORDET


PAPIRØEN udvikles til et nyt bykvarter i hjertet af havnen.

Her opføres ejerboliger, almene boliger, hotel, parkeringskælder i to etager, nye grønne arealer og markedshaller til butikker, restauranter, caféer og kulturliv.

Velkommen i 2024!


Tekst: Søren Egert / NXT // Foto: Stine Skøtt Olesen / NXT