Kridtpiber, sand, kul, kanoner og en mastekran indgår sammen med et utal af andre meget synlige elementer i de otte vægmalerier, som kunstneren Thomas Pålsson lige nu forbereder til PAPIRØEN.
Otte af øens opgange får nemlig et vægmaleri, som hver for sig fortæller en historie om øen.
–Tilsammen udgør vægmalerierne min historie om PAPIRØEN i Københavns Havn, fortalt igennem otte nedslag, siger Thomas Pålsson, mens han bladrer i sin tykke skitsebog i sit lille atelier i en baggård i Københavns Nordvestkvarter.
Grundig research
Thomas Pålsson giver sine nedslag følgende arbejdstitler:
Øen bliver fyldt op
Krigshospital
Øen bliver færdig
Krudt og kanoner
England angriber (Slaget på Reden)
Sand, kul og damp
Papirøen
Street food
–Hvert vægmaleri hviler på en grundig research, som jeg har været i gang med det seneste år. Det betyder, at jeg har et meget præcist grundlag at gå ud fra, når jeg i første omgang tegner mine skitser. De hviler på en sammenhængende fortælling om øens fortid, placering og rolle i byen og danmarkshistorien. Historisk set har vi at gøre med et tungt sted, som Thomas Pålsson udtrykker det.
–Mit udgangspunkt er hele tiden selve stedet. Hvilken rolle spiller stedet i forhold til byen København? Hvilke spor er der fra fortiden? Efterhånden har jeg samlet materiale til malerier, hvor du fx finder små opfyldningsskibe med hamsterhjul drevet rundt af straffefanger. Du finder tidstypiske kraner, skibe, uniformer, kridtpiber, kanoner, kedler, papirruller og ikke mindst stemninger. Ret beset er der gennem tiden samlet stor viden om øen, og dens liv er ret godt dokumenteret, siger Thomas Pålsson.
Hjælp udefra
Undervejs i researcharbejdet har han fået hjælp af museumsfolk og andre fagfolk, som har hjulpet ham med at få et overblik: Hvilke spor har vi fra fortiden?
–Typisk researcher jeg en måned, inden min skitse er færdig. Hver opgang får sit eget vægmaleri, som er skabt til netop det rum. Hvert rum har forskellig størrelse, forskellig anatomi, i et af rummene er der således ni meter til loftet. Du kan sige, at hvert maleri udtrykker en betydelig mængde research komprimeret ned til et maleri. Inden jeg går skridtet videre, vender jeg tilbage til mine hjælpere og sikrer mig, at min skitse rammer rigtigt og er loyal i forhold til historien.
Sanselig oplevelse
–Jeg lægger vægt på at gengive naturlige øjebliksbilleder fra bestemte perioder. I andre sammenhænge ville jeg måske bruge mere fantasi, men i forhold til vægmalerierne på PAPIRØEN bruger jeg min fantasi til at iscenesætte det materiale, jeg har fundet. Når du til sin tid ser mine vægmalerier, skulle du gerne få en sanselig oplevelse, men fakta skal være i orden. Det betyder også, at min vinkel på det, jeg maler, skal være på plads. England angriber skal jo ses oppefra, så både røg og vand kan fornemmes. Og Krigshospitalet – her er det vigtigt at komme tæt på. I visse situationer arbejder jeg måske mere som filminstruktør end som maler og kunstner, funderer Thomas Pålsson.
Teknik fra renæssancen
Hans otte vægmalerier bliver tegnet (eller malet) på den rå beton med noget, der kan sammenlignes med tuschpenne, som er fyldt op med acrylmaling. Pennens streg er to millimeter bred.
–Mit grej er stort set udviklet af grafittikulturen, og malingen er lysægte. Den teknik, jeg bruger, er fra den periode, hvor PAPIRØEN blev født. En form for renæssanceteknik, hvor man gik meget op i henholdsvis lys og skygge. Jeg regner med at bruge to til fire uger på at male et vægmaleri, og når jeg sætter den sidste streg, har jeg nok brugt godt 300 penne.
De kommende måneder knokles der i det lille atelier, når Thomas Pålsson tilføjer de sidste elementer til skitsebogen og derefter går i gang med de otte værkskitser. Den første streg bliver performativt sat på betonen i andet halvår af 2023, hvor øens første beboere flytter ind.
PAPIRØEN udvikles til et nyt bykvarter i hjertet af havnen.
Her opføres ejerboliger, almene boliger, hotel, parkeringskælder i to etager, nye grønne arealer og markedshaller til butikker, restauranter, caféer og kulturliv.
Velkommen i 2024!
Tekst: Søren Egert / NXT // Foto: Stine Skøtt Olesen / NXT