Man kommer ikke uden om, at arkitekt og grundlægger af Cobe Dan Stubbergaard har et tæt forhold til vand. Cobes kontor ligger således på Orientkaj i Nordhavn, Pakhus 54.
Flere af områdets mest markante bygninger er tegnet af netop Cobe, fx The Silo. Seneste skud på stammen er intet mindre end PAPIRØEN.
–Beliggenheden siger næsten det hele. PAPIRØEN rejser sig nemlig i det, man kalder knækket i Københavns Havn, hvorfra du har den længste, ubrudte udsigt i havnen. Dertil kommer, at Øresund ligger lige uden for døren, siger Dan Stubbergaard, mens han sidder i et af Cobes mødelokaler vis à vis en stor model af PAPIRØEN og al dens væsen, herunder godt 250 boliger.
Havnens guldæg
–Københavns tidligere overborgmester, Jens Kramer Mikkelsen (S), kaldte i sin tid PAPIRØEN Havnens Guldæg, og den unikke beliggenhed kræver naturligvis en særlig kvalitet i arkitekturen, så både ærefrygt og ansvar er forbundet med opgaven, understreger arkitekten og fremhæver især ét forhold som styrende for den arkitektoniske proces.
–Christiansholmertagene præger Holmen og Christianshavn, og det er stort set umuligt at finde et hus med et tag, der ikke er inspireret af byggetraditionerne i området. Derfor er tagene en vigtig del af arkitekturen på PAPIRØEN, og vi har valgt at gøre dem nærmest Tobleroneformede. Husene bliver ikke lige høje, men tagene får samme profil, så øen får på den måde en helt særlig identitet, der passer godt ind i omgivelserne. Vi taler balancegang, for tagene bidrager til områdets identitet og skal på samme tid udtrykke noget nyt og moderne, forklarer Dan Stubbergaard.
Med fra den første dag
Dan Stubbergaard og tegnestuen har et førstehåndskendskab til PAPIRØEN. Cobe havde nemlig haft til huse på øen, inden de flyttede til det nuværende kontor i Nordhavn, mens de gamle pakhuse fortsat stod der, og et hav af aktiviteter trak københavnere til i stort tal. Sideløbende blev en egentlig udviklingsstrategi sat i gang, og i 2016 vandt Cobe arkitektkonkurrencen om at udforme PAPIRØEN.
–Vi var med til i 2013 fra dag ét at skabe liv på øen. Vi havde bogstavelig talt nøglen til porten, og vi var vidner til øens forandring. Fra lukket område til velbesøgt undergrundsmiljø og til sidst en af de største turistattraktioner i København. De erfaringer brugte vi i konkurrencen. Visionerne fra dengang gælder endnu. PAPIRØEN skal være et københavnersted for alle, og vi har fx genfødt hallerne. Stueetagen bliver overalt på øen højloftede rum med mellem syv og ni meter til loftet. Det giver plads til en række offentlige funktioner som fx madmarkeder, udstillinger, events m.m. Visionen er båret af, at brugerne selv var med til at transformere øen, siger han og understreger, at mange forskellige interesser bliver tilgodeset.
Gårdrum højt oppe
–Boligerne er som følge af højden på stueetagen hævet over det liv og aftenliv, der foregår på øen. Oven på hallerne etablerer vi gårdrum, så beboerne nærmest får deres eget gårdrum uden direkte kontakt til øens øvrige brugere. Børn kan lege i fred, og vi kombinerer det pulserende byliv med det mere private.
Grønt og blåt byrum
Masterplanen for PAPIRØEN opererer med et blåt og et grønt byrum.
Det blå tager afsæt i de promenader, der strækker sig hele vejen rundt om øen. En ekstra bred promenade overfor Skuespilhuset er på forhånd udset til at blive et af øens vitale trækplastre. Kontakt til vand er i det hele taget en del af øens DNA, og når der tilmed bliver opført et vandkulturhus, fuldender det billedet af en relation mellem krop og vand og mellem land og vand.
Det grønne folder sig for alvor ud i hjertet af øen. Cobe kalder det en grøn hal, og 20 store træer bliver plantet, så hallen, der reelt er en plads på størrelse med Gråbrødretorv, bliver skærmet for vind og bagende, direkte sol.
–De to meget forskellige byrum supplerer hinanden, året rundt, vurderer Dan Stubbergaard.
Varm, gullig glød
Variation præger PAPIRØEN. Bygningerne er forskellige i højde og drøjde, promenadernes bredde og funktion varierer, og i det ydre sørger knap 800.000 teglsten fra Petersen Tegl i Broager i Sønderjylland for, at PAPIRØENs facader i sig selv bliver noget helt særligt.
–Sammen med Petersen Tegl har vi lagt os fast på teglsten i en varm, gullig glød, som er nært beslægtet med de farver, der præger Operaen, Amalienborg og Nordatlantens Brygge. På den måde skaber vi dialog mellem ny og gammel arkitektur, siger Dan Stubbergaard.
Han forklarer, at teglstenene bliver vendt, så man ser ind på stenens største flade.
–Selve fladen har vi udhulet en lille smule på hver eneste sten, og takket være disse små fordybninger opnår vi en helt særlig lyseffekt på gavlene. PAPIRØEN skifter udseende hele tiden.
Og selvfølgelig har stenen fået sit eget navn: Christiansholmerstenen.
En stor tak går fra arkitekterne hos Cobe til de øvrige rådgivere Inside Outside, Via Trafik, Transsolar, MOE og totalentreprenøren NCC, der sammen med bygherre og Cobe er med til at realisere visionerne frem mod 2024, hvor PAPIRØEN står færdig.
PAPIRØEN udvikles til et nyt bykvarter i hjertet af havnen.
Her opføres ejerboliger, almene boliger, hotel, parkeringskælder i to etager, nye grønne arealer og markedshaller til butikker, restauranter, caféer og kulturliv.
Velkommen i 2024!
Foreløbige illustrationer. Der vil ikke kunne støttes nogen ret på indholdet heraf i forbindelse med erhvervelse af ejendom eller indgåelse af lejekontrakt om lejemål på PAPIRØEN.
Tekst: Søren Egert / NXT // Visualiseringer: Cobe // Foto: Stine Skøtt Olesen / NXT
